FĂRÂMÁT1 s. n. Faptul de a (se) fărâma. – V. fărâma.
FĂRÂMÁT2, -Ă, fărâmați, -te, adj. (Pop.) Sfărâmat, spart, zdrobit, frânt. ♦ Nimicit, distrus. [Var.: fărmát, -ă adj.] – V. fărâma.